Træ

Kan du lide at arbejde med værktøj og maskiner er skolens træværksted et godt udgangspunkt for videre uddannelse.

Vi har et nyt stort veludstyret værksted med professionelle maskiner.
Arbejdsopgaverne er varierende. F.eks. byggeopgaver, legehuse, naturbænke, staffelier, sandkasser og meget andet. Næsten alle opgaver bestilles af en kunde, der betaler en forudaftalt pris.

Du får undervisning i betjening af maskiner og værktøj.
Med udgangspunkt i det praktiske arbejde får du kendskab til tegningslære, materialelære, prisudregning osv.

Vi forsøger at skabe et godt håndværkermiljø på værkstedet, hvor blandt andet samarbejde, stabilitet, fleksibilitet og arbejdsmiljø indgår.

I forbindelse med dit ophold på skolen vil du, ud over almindelig vejledning, få mulighed for at komme i forskellige praktikforløb.

Faglærer Finn Jensen